Dit Windows-abonnement er udløbet Pop-up-svindel

Siden, der viser det pågældende budskab, er et bedrageri, der bruger opdigtede beskeder, ved at bruge intimideringstaktikker til at manipulere besøgende til specifikke handlinger. Derudover anmoder den vildledende webside om tilladelse til at vise meddelelser. Brugere rådes kraftigt til at ignorere og omgående lukke sådanne websteder.

Den vildledende side viser en falsk meddelelse, der påstår udløbet af brugerens Windows-abonnement, og hævder, at systemet efter udløbet bliver modtageligt for vira, ondsindet software og identitetstyveri. Det anvender intimideringstaktikker og advarer om, at Windows-systemet er forsvarsløst og udsat for potentielle trusler.

Desuden bestræber meddelelsen sig på at lokke brugeren med et rabattilbud på op til 70 % på et påstået Windows Security-abonnement (version 20.9.139 for tre enheder). Den giver også et falsk serienummer, der opfordrer brugeren til at forny sit abonnement. Inkluderingen af "Marketing Disclosure" ser ud til at være et forsøg på at skabe en følelse af legitimitet.

Når du vælger knappen "Forny abonnement", omdirigerer denne svigagtige side brugere til en anden utroværdig side, der udgiver sig for at være et antiviruswebsted. Dette sekundære websted starter en simuleret systemscanning, der fejlagtigt hævder påvisning af flere trusler.

Der er adskillige røde flag, der umiddelbart er tydelige på svindelsiden, inklusive den falske serienøgle, de overdrevne virustrusler og det dårlige sidedesign. Brugere bør aldrig interagere med lignende websteder.

Hvorfor bruger svindlere falske virusadvarsler til at skræmme brugere?

Svindlere bruger falske virusadvarsler til at skræmme brugere af flere strategiske årsager:

Øjeblikkelig handling:
Skræmmetaktik skaber en følelse af, at det haster, og tvinger brugerne til at tage øjeblikkelig handling uden at evaluere situationen grundigt. Denne hastendehed understreges ofte ved at advare brugere om overhængende trusler eller systemsårbarheder.

Manipulering af følelser:
Frygt er en stærk følelse, som svindlere udnytter til at manipulere enkeltpersoner. Ved at indgyde frygt gennem falske virusadvarsler tilstræber svindlere at tilsidesætte rationel tænkning og fremkalde impulsive reaktioner fra brugerne.

Social Engineering:
Falske virusadvarsler bruger ofte social engineering-teknikker, der spiller på brugernes bekymringer om deres digitale sikkerhed. Svindlere kan udnytte almindelig frygt relateret til tab af data, identitetstyveri eller økonomisk skade til at narre brugere til at følge deres instruktioner.

At skabe en falsk følelse af autoritet:
Svindlere kan designe falske advarsler, så de ligner legitime sikkerhedsadvarsler, komplet med logoer og terminologi, der får dem til at virke autentiske. Dette skaber en falsk følelse af autoritet, hvilket får brugerne til at tro, at de skal overholde de medfølgende instruktioner.

Phishing efter information:
Scareware-taktik involverer ofte at narre brugere til at give følsomme oplysninger, såsom loginoplysninger, økonomiske detaljer eller personlige data. Brugere, der frygter en sikkerhedstrussel, kan ubevidst videregive disse oplysninger i et forsøg på at løse det påståede problem.

Pushing Rogue Software:
Falske virusadvarsler kan bede brugere om at downloade og installere formodet sikkerhedssoftware eller opdateringer. I virkeligheden er disse downloads ofte af ondsindet natur, idet de introducerer malware eller uønskede applikationer på brugerens system.

Finansiel udnyttelse:
Svindlere kan bruge skræmmetaktikker til at overbevise brugerne om, at deres systemer er kompromitteret, hvilket får dem til at købe unødvendige eller svigagtige sikkerhedsløsninger. Denne udnyttelse har til formål at generere indtægter til svindlerne gennem svigagtige transaktioner.

Affiliate marketing svindel:
Nogle falske virusadvarsler, som beskrevet i det foregående spørgsmål, er en del af affiliate marketing-svindel. Svindlere kan overbevise brugere om at købe legitim software gennem deres tilknyttede links, hvilket giver dem provision, mens de udnytter brugernes frygt for sikkerhedstrusler.